Amager Lawn Tennisklub (ALT) blev stiftet i 1917, som en motionsklub og har i dag et medlemstal på godt 400 spillere fordelt på juniorer, seniorer og motionister.
Klubbens formål er at fremme interessen for udøvelse af tennisspil. For at gøre dette har vi træningstimer for juniorer af klubbens ungdomstrænere og deltagelse i interne og eksterne turneringer for såvel juniorer som seniorer.
ALT afholder en årlig veterandag, hvor spillere over 45 år hygger sig med tennis og andre aktiviteter. Dagen starter altid med fællesmorgenbord og afsluttes med frokost.
Én gang om året - gerne i maj - afholdes en mix-mix turnering (alle mod alle), hvor alle aldersgrupper er velkomne. Udover tennisspil er der forskellige andre konkurrencer så som rafling, dart m.m. Dagen afsluttes med et fælles frokostbord, hvor dagens vindere kåres.
Starup Cup afholdes ligeledes én gang årligt og er en turnering specielt tilrettelagt for juniorer.
Én gang årligt - gerne i forbindelse med afslutningen af udendørssæsonen - arrangerer ALT en fest for samtlige "voksne" medlemmer. Denne fest er gratis for medlemmerne. Hold øje med hjemmesiden for tilmelding.
Hvis man medbringer en ledsager opkræves der et beløb alt efter arrangementets størrelse.
Da der er begrænset plads (ca. 75 pers.) foregår tilmeldingen efter "først til mølle" princippet.
På Kontoret findes Hal-inspektørerne ansat af DSI
Hos Jesper, Mark og Helle kan der købes bolde, greb eller afleveres ketchere til opstrengning. Inspektørerne er der fra kl.8.00 indtil klubben lukker.
ALT deler faciliteter med Badmintonklubben - KMB 2010
Med venlig hilsen D.S.I